Handels- og leveringsbetingelser for Vægtedirekt:
Vægtedirekt er ejet af M2 Supply – cvr 43206214. Nedenstående betingelser gælder for alle varer købt online på webshoppen www.vaegtedirekt.dk. Ved køb af varer hos Vægtedirekt, accepterer du som kunde nedenstående handels- og leveringsbetingelser samt vores privatlivspolitik.
Generelle vilkår:
Priserne på www.vaegtedirekt.dk er angivet i danske kroner og er eksklusiv moms. Det samlede beløb for købet, inklusiv moms evt. fragt og andre udgifter vil fremgå af din indkøbskurv og før accept af købet.
På webshoppen kan vi kun levere til kunder, der har til adresse i Danmark. Bor du i udlandet eller ønsker du en levering sendt til udlandet kontakt da salg@m2supply.dk
Vi tager forbehold for forkert angivne priser, udsolgte eller udgåede varer eller deciderede tastefejl. Vi er berettiget til at annullere din ordre som følge heraf, og du vil blive underrettet via e-mail.
Bestilling:
Du er som kunde eneansvarlig for at sikre, at alle relevante varer lægges i kurven. Dette inkluderer tilkøb af verificering og kalibrering af vægte/måleudstyr samt relevant tilbehør til dette. Vi anbefaler, at du ringer eller skriver til os, hvis du er i tvivl om dine behov for kalibrering/verificering eller i tvivl om, hvordan du bestiller det på webshoppen.
Handler du på vegne af en virksomhed og ønsker at bestille uden om webshoppen, kan dette gøres ved at kontakte M2 Supply på 2511 1600. Handels- og leveringsbetingelser vil i så fald følge B2B handelsvilkår som beskrevet på www.M2Supply.dk
Levering:
Vægtedirekt leverer fragtfrit til alle lokationer i Danmark.
Leveringstiden er 3 til 7 hverdage som standard efter, at du har modtaget en ordrebekræftelse. Skal du have varen kalibreret eller verificeret skal du lægge 4 hverdage oveni leveringstiden. Hvis din leveringstid forventes at blive længere end ovenstående vil dette fremgå af ordrebekræftelsen.
Vi leverer varer fra vores lager i Helsinge og direkte fra producenten. Om end vi altid tilstræber hurtig ekspedition og levering, fralægger vi os ansvaret for forsinkelser hos pakkedistributøren. Du kan forvente, at vi kontakter dig pr. mail, hvis din pakke bliver forsinket.
Hvis du har bestilt en varer på webshoppen, der enten viser sig at være i restordre eller er udgået, vil vi kontakte dig med det samme. Du vil i så fald få valget mellem at annullere købet, acceptere en længere leveringstid eller købe et andet lignende produkt, hvis dette er muligt. Hvis sidstnævnte mulighed vælges, betaler du selv differencen, hvis det andet produkt er dyrere, ligesom du vil betale mindre, hvis produktet er billigere.
Skader under transport
Skulle det ske, at du modtager en pakke, der er blevet beskadiget under fragten, gør du følgende:
- Hvis pakken har synlige skader, når du modtager den, skal du reklamere det overfor fragtfirmaet med det samme, når du tager imod pakken.
- Hvis det viser sig at din vare er gået i stykker under fragten, når du pakker den ud, skal du orientere os med det samme og senest indenfor 24 timer efter modtagelse. Du bedes i så fald tage billeder af skaden og sende dem til os sammen med en beskrivelse af skaden.
Herefter opretter vi en sag og du bliver orienteret om det videre forløb.
Refusion og Returnering:
Skulle du få brug for at returnere din vare til os, skal du kontakte os her:
Vægtedirekt / M2 Supply I/S
Gurrehaven 33
3200 Helsinge
Danmark
+45 25 11 16 00
salg@vaegtedirekt.dk
Når varer returneres, vedlægges fyldestgørende information i pakken, så den kan spores til dit køb. Er der lavet aftale om returnering af det købte beløb, bedes du ligeledes vedlægge relevante bankinformationer, så vi kan overføre pengene.
Garanti:
Garantien på din vare følger den, som producenten har sat. Det vil fremgå af informationen vedlagt din vare, hvor lang garantien er. Du har dog som minimum 12 måneders garanti på alle varer købt på Vægtedirekt.
Fortrydelsesret
Gælder kun ved forbrugeres køb på Vægtedirekt. Du har 14 dages fortrydelsesret regnet fra dagen du har fået varen leveret. Fortryder du købet skal det returneres til os (se afsnit om returnering) inden for yderligere 14 dage. Produktet må gerne have været åbnet, men det skal returneres i samme stand som det blev modtaget i original emballage. Hvis du har taget varen i brug og det er tydeligt at produktet ikke længere er nyt vil der være tale om en værdiforringelse af varen og dit returbeløb vil blive reduceret med minimum 30%
Vægte/udstyr der er bestilt med verificering og kalibrering og som fortrydes af kunden indenfor fristen vil vurderes 50% værdiforringet.
Reklamation:
Vægtedirekt yder et års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen – så som manglende tilbehør, løse ledninger – skal meddeles til Vægtedirekt indenfor rimelig tid efter modtagelse og senest inden for 1 uge efter modtagelse. Varen kan efterfølgende returneres til reparation, ombytning eller refusion, hvis der er lavet en aftale om dette.
Ved reklamationer skal du til enhver tid kunne fremvise dokumentation for det specifikke køb hos Vægtedirekt.
I forbindelse med reklamationssager afholder du selv eventuelle returneringsomkostninger til firmaadressen.
Erstatningskrav kan ikke overgå fakturabeløbet på den solgte vare. Der kan derfor ikke rejses krav om yderligere erstatning, herunder driftstab, avancetab, følgeskader eller andre indirekte tab.
Force majeure
I tilfælde af force majeure så som; krig og mobilisering, oprør og uroligheder, terroraktioner eller risiko herfor, naturkatastrofer, strejker og lockouts, vareknaphed, mangler eller forsinkelse ved leverancer fra underleverandører, brand, manglende transportmuligheder, valutarestriktioner, import- og eksportrestriktioner, dødsfald, sygdom eller fratræden af nøglepersoner hos Vægtedirekt forbeholder vi os retten til at udskyde eller ansvarsfrit annullere handlen.
Værneting
Al handel på Vægtedirekt er i alle henseender underlagt dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med handlen, skal afgøres ved en dansk domstol.
Privatlivspolitik
Når du handler hos Vægtedirekt, indsamler vi udelukkende informationer, der gør os i stand til at gennemføre en ordre. Vi indsamler følgende standardoplysninger:
Privatkunder:
- Navn
- Adresse
- Tlf nr
Virksomhedskunder:
- Virksomhedsnavn
- Navn på medarbejder, der bestiller
- Virksomhedsadresse
- Virksomheds e-mail
- Virksomheds tlf. nr.
Herudover vælger nogen virksomheder at oplyse deres CVR/EAN nummer.
Oplysningerne, som du indtaster, gemmes automatisk i vores system. Vi videregiver kun de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Dette inkluderer alene:
- Information til producent i forbindelse med verificering eller kalibrering af vægte/måleudstyr
- Information til fragtleverandører.
Personoplysninger sælges eller videregives ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
Alle personoplysninger opbevares i minimum 5 år jævnfør bogføringsloven, hvor du som kunde har ret til at anmode om sletning eller indsigt i de kundeinformationer, som vi har lagret. Alle informationer opbevares i password beskyttede systemer og beskyttes yderligere gennem anerkendt sikkerhedssoftware.
Cookies:
Vægtedirekt indsamler cookies i meget begrænset omfang. Vi indsamler oplysninger om IP-adresser i forbindelse med besøg på vores hjemmeside, så vi kan måle trafikken på blandt andet google analytics. Som kunde på Vægtedirekt kan du naturligvis helt fravælge cookies.